En ny hverdag

I dag har været min første dag i den nye lejlighed.
Jeg kom på arbejde i ordentlig tid, jeg har været ude og løbe (for søren, hvor har jeg savnet mine løbesko!), og nu sidder jeg med karrysuppen :-)

Desuden har jeg taget første skridt til at overvinde mig selv: jeg har talt norsk med en dame inde på Trafikanten, hvor jeg skulle købe et månedskort til bussen. Jeg har talt norsk!! Go me :-) Det kommer til at kræve overvindelse de næste mange gange, men nu ved jeg, at jeg kan, og det er en begyndelse.

Jeg havde egentlig bestemt, at jeg skulle cykle eller gå ned til bussen om morgenen, men når valget står mellem at holde fast i principperne og gå hjemmefra 6.30 eller være magelig og gå hjemmefra 6.45, så vinder mageligheden. Til gengæld er jeg så kommet i gang med at løbe igen, så det er okay at være magelig på morgenkvisten, synes jeg.
Og nu er det vist tid til strikketøjet :-)

En sjov balancegang

Jeg har opdaget noget interessant: man skal holde tungen lige i munden, når man dater mere end én fyr ad gangen. Men jeg kan faktisk godt finde ud af det. Og jeg synes, det er skidesjovt :-)
Der er rigtig mange dejlige mænd i Oslo, som godt gider at bruge deres tid på mig. Og - heldigvis for mig - har nordmændene ikke opdaget, at kvinder godt kan betale for deres egen kaffe/øl, når de går i byen. Så i denne uge har jeg drukket flere kopper kaffe og flere øl, og jeg har endnu kun betalt for en øl til hhv. mig selv og min date. Hvorefter han kvitterede med en øl til mig - man er vel en gentleman :-)
Og ugen er ikke slut endnu. Især har jeg en date på søndag, som jeg glæder mig rigtig meget til, men jeg har en fornemmelse af, at der kommer flere inden den tid.
Man skal selvfølgelig ikke sælge skindet etc., men jeg tror, det kommer til at holde stik.
Jeg kan kun sige: det er fedt at bo i Oslo!

I går blev min far opereret. Det va r "bare" en ny hofte og som sådan et rutineindgreb, men jeg synes, der er meget langt til Danmark i disse dage. Han har det godt, og jeg har hørt fra ham flere gange, men det var ikke sjovt at sidde på arbejdet i går og vide, at nu ligger  min far under kniven.
Min faglige viden siger mig - og har hele tiden gjort det, at han nok skal komme godt ud på den anden side, men mine følelser var altså lige lovligt nervøse :-)

I sidste uge snakkede jeg en dag lidt med en kollega, da vi havde fri om eftermiddagen. Vi var enige om, at der var vinter i luften den dag. Her til morgen cyklede jeg forbi en mand, som stod og skrabte rim af sine bilruder. I søndags faldt der sne på fjellet. Så meget, at de billister, der ikke havde fået skiftet til vinterdæk, havde seriøse problemer.

Jeg lider ikke af hjemlængsel, men Danmark føles langt borte i disse dage.

Når vennerne tænker på mig

Jeg elsker at få breve, postkort, pakker, gaver etc. med posten. Det er det fedeste (når der ikke er tale om rudekuvertre, forstås)! Når man står der med en uåbnet konvolut og ved, at der er historier og nyheder og tanker fra et andet menneske til mig indeni. Det er et lille øjeblik af himlen hver gang.

Jeg har fået brev fra min farmor i dag. Til trods for, at hun nærmer sig 90 med hastige skridt, klarer hun alligevel at skrive brev til barnebarnet i Oslo - tillige med en masse andre ting. Og jeg ved, at hun sender mig kærlige tanker hver dag.
(NB. Hvis nogen i familien læser dette her og har muligheden for det, vil I så ikke tage et print og give til den gamle dame? Tak.)

I sidste uge modtog jeg ikke mindre end to pakker fra min søster. 1) Fire dameblade af forskellig beskaffenhed, og jeg læser kun ganske lidt ad gangen, så de kan vare rigtig længe. Og 2) en kasse med mange, mange lakridser. Jeg ved ikke, hvilken der var bedst :-)

Pointen er, at jeg har en fornemmelse af, at selvom jeg har forladt familien og vennerne, og de er langt væk fra mig (for jeg er rigtig dårlig til at holde kontakten), så er jeg ikke langt væk fra dem. Og hver gang jeg får breve eller pakker, så ved jeg, at de har tænkt på mig i lang nok tid til faktisk at lade det komme til udtryk i et fysisk produkt.

I går holdt Lise fest for mig, selvom det bare var en torsdag aften. Hun inviterede min to danske veninder, Lina og Winnie, til at komme og spise. Så der blev dækket borg med de pæne tallerkener og sølvtøjet, og Lise lavede rejer til forret, elggryde med hjemmeplukkede svampe og hjemmerørte tyttebær og æblekage til dessert. Og det var skidehyggeligt. Og jeg skylder helt sikkert en omgang på den konto. Både til Lise og til universet, for der er tale om karma her, som skal tilbage i balance, og jeg er bagud nu.

Tænk engang at en dame som Lise, helt almindelig, åbner sit hjem og sin familie for en fremmed: "du kommer bare, og du må blive, så længe du har behov!", og så holder hun tilmed en fest for mig. Jeg er rørt dybt ind i sjælen.

Så i aften, når jeg går i seng, vil jeg sende en bøn til Vorherre med tak for venner og familie, som ikke glemmer mig, selvom jeg er langt væk.
De skal leve! Hip hip Hurra!!

Totalt ynke-hund

Jeg har hovedet fuldt af snot. Det er i selv selv træls nok. Men jeg har tilmed (sikkert fordi huden omkring næsen er blevet lidt slidt af de mange omgange kleenex) fået en lillebitte bums lige under den der hudfold, der adskiller de to næsebor. Og den gør ondt! Så jeg kan ikke engang komme til at tage den væk (selvfølgelig efter rigeligt sprit på hænderne og fingerspidserne forsvarligt dækket med toiletpapir.
Læg dertil en lille smule feber og endnu en date, som blev aflyst uden grund.
Jeg har rimeligt ondt af mig selv i dag :-(

R-E-S-P-E-K-T!!

Ih, hvor kan jeg altså blive træt langt ind i sjælen, når jeg hører (dvs. læser), hvordan folk i almindelighed argumenterer.
Jeg er en meget ivrig læser af Kathrine Lilleørs blog på Berlingske.dk. Jeg er sjældent enig med hende om teologiske emner - hun ligger noget til højre for mig både i forhold til tro og politik - men når det drejer sig om etiske og moralske emner, har hun min fulde sympati og opbakning.
Gårsdagens indlæg [http://kathrine.blogs.berlingske.dk/2011/10/01/jyske-bank-det-sultne-afrika-plus-en-pave/] handler om de etiske overvejelser, man kunne ønske, erhvervslivet gjorde sig i jagten på profit. KL stiller det helt legitime spørgsmål: er det okay, at Jyske Bank (bland andet) spekulerer i handel med fødevarer, når FN sandsynliggør, at denne handel skaber en stor del af grunden for den fødevarekrise der opleves i Østafrika netop nu?
Tja, der er jo ingen tvivl om, at Jyske Bank, som alle andre virksomheder, skal overleve på det de er gode til, og JB er altså god til at handle med ting af værdi. Men når områdedirektør Erik Gadeberg vasker sine hænder og ikke vil vide af at denne handel ikke gør noget godt for den allerede eksisterende krise, så kommeterer KL på det, med det resultat, at hun bliver svinet til. Ganske mange af de læsere, som kommeneterer på KL's kommentar, argumenterer på en måde, der kun kan beskrives som 'uvidenskabelig'. Ganske mange af dem "svarer" på en måde, hvor de kun i begrænset omfang forholder sig til indholdet af det, KL siger, og i stedet latterliggør de hendes person. "så er det jo heldigt for Lilleør og de øvrige sidste dages helleige" eller hendes bemærkninger "skriger til himlem" (jeg har kopieret citaterne fra kommentarerne på KL's blog).

Jeg læste på Politikens hjemmeside i dag, at retorikforskere på universiteterne i Danmark er tiltagende bekymrede over, at flere (navngivne) politikere nu begynder at beskylde hinanden for at lyve. Hvad sker der lige for det!? Hvis din opponent ser ud til at vinde en diskussion, så find argumenter, der er bedre end hans, for dine har tydeligvis ikke været gode nok hidtil. Men lad være med at beskylde andre for at lyve, medmindre du har meget håndfaste beviser for det.

Jeg synes, jeg oplever en stigende tendens til, at alle - i offentlige såvel som private sammenhænge - benytter sig af det opgør med det, Fogh-administrationen kaldet 'smagsdommerne'. Jeg er enig i, at man ikke skal lade 'smagsdommere' af gøre, hvad der er godt og skidt, men jeg er ikke enig i, at man ikke behøver spørge dem til råds, som kan forvente at vide noget om en given sag. Lige pludselig er det blevet god tone at svine KL - som jo er præst, og derfor er vældig kvalificeret til at udtale sig om etik og moral - til på det groveste, bare fordi man ikke er enig med hende. Opgøret med smagsdommeriet har givetvis mange positive effekter, men det har helt sikkert haft den negative effekt, at respekten for eksperterne er svundet ind til nærmest ingenting. Janteloven råder. "Hvem tror hun, hun er? Sådan en lille præstesnude skal ikke komme her og fortælle mig, at det ikke er i orden at spekulere i fødevarepriser, bare fordi en flok negre ikke får mad et par dage!" Jo, hun skal! Det er faktisk det, hun er allerbedst til. Så hav lidt respekt for dem, der ved ting. Og find selv på et bedre argument, men lad være med at gå efter manden. Gå efter bolden og få selv respekt fra din opponent - måske følger der også selv-respekt med :-)