Det er sjovt, som der er nogle mennesker, foruden hvem min verden (og dermed Verden) ville være et fattigere og mindre farverigt sted. De mennesker, som altid bakker mig op, når jeg har brug for det, men som også fortæller mig sandheden om mig selv, selvom jeg ikke nødvendigvis har lyst til at høre den.
Sådan et menneske er Mette. Derfor har jeg nu fulgt en anden god venindes eksempel og inviteret Mette på besøg. Og heldigvis tog hun imod invitationen (ellers var jeg altså også blevet godt mopset!), og jeg glæder mig allerede.
Vi snakker ikke så ofte sammen, men hurra for Facebook, for der kan vi følge hinandens liv og hverdag. Og måske netop fordi jeg er langt væk fra familien og (mange af) vennerne, gør jeg ekstra meget ud af at følge dem der. Alligevel er det altid fedt at møde Mette, for hun kender mig, og jeg behøver sjældent bruge mange ord til at beskrive mine følelser eller en oplevelse (alligevel er der - selvfølgelig - hele tiden ord imellem os, men det er en anden snak).
Jeg har en gruppe på Facebook, som omfatter de venner, der er "så gode venner, at de faktisk er familie". Mette og min onkel Peter var de første til at komme i denne kasse.
For familie har ikke nødvendigvis noget med biologi at gøre :-)
