Jeg bliver altså lidt harm, når jeg læser nyheder på diverse hjemmesider. Mærsk er død. Ja, i betragtning af hans høje alder, kommer det jo ikke rigtig som en overraskelse, at han nok befandt sig i sit livs efterår. Forleden kunne vi på aftenposten.no læse om den "kontorversielle" rigmands endeligt, og i dag kan flere netmedier afsløre, at der nu bliver et stort hul i finanskassen hos en af Danmarks mest velhavende kommuner. Men det kan da for pokker heller ikke komme bag på Gentofte Kommune, at Hr. Møller (ej, det hedder min far!) nok sang på sidste vers, så måske de med fordel kunne have sat kommuneskatten lidt op - ½ procent havde nok været rigeligt - og lagt lidt til side, så de nu slap for at klage over, at der forsvinder 150 mill. fra budgettet; det er angiveligt, hvad Mærsk bidrog med i kommuneskat.
Ja ja, manden er død. Det kan jo ske for selv den bedste, så kom nu videre venner. Ja ja, han var en ildsjæl og foregangsmand i dansk erhvervsliv, men han sad tungt på de oliemillioner, der ligger ude i Nordsøen, jeg vil vædde med, at han har fået et betragteligt nedslag i selskabsskatten, da han forærede danskerne en ny opera, og han lod sig titulere "Hr. Møller". Det er #¤&¤#&/)#/" lige ved, at vi lige så godt kunne omtale (det er heldigvis aldrig faldet i mit lod at skulle tiltale ham) "Majestæten"!
Han var særlig. Et enestående menneske. Men hey: alle mennesker er særlige. Alle mennesker er enestående! Og jeg ser ikke nogen omtaler i de inden- så vel som udenlandske medier af Lise Nielsen, mangeårig sygeplejerske ved Hospice Mors (både personen og stedet er naturligvis opdigtet). "Lise var utrolig vellidt af både patienter, pårørende og kolleger. Der var aldrig noget, der var for småt, og Lise havde altid tid til at tale med en døende gæst. I sit mangeårige virke var Lise til stadighed et forbillede for alle, hun kom i kontakt med, og vi vil mindes Lises gavmilde og rolige væsen, når hun på lørdag bisættes fra Nykøbing Kirke. Hvis alle de kærlige tanker, Lise igennem tiden har hjulpet vore gæster på vej med, kan vendes, så vil vi nu gøre det og dermed sikre Lise en fredfyldt rejse ind i døden."
Hver dag dør mennesker, der er noget særligt. Man bliver altså ikke særlig, bare fordi man bidrager med 1½ mill. i kommunekassen. Men hverdagens helte får ingen omtale.
Nej, det gør de ikke, for det er ikke det der sælger. Hvor barskt det end lyder, så er det nu engang det nyheder gøres op i. Seertal og kroner. Derfor synes jeg også det er ekstra vigtigt at vi (du, jeg og alle andre) husker at hylde og mindes "hverdagens helte" og "almindelige borgere".
SvarSletSom hende den ukendte mor/bedstemor/kone/søster der for snart et år siden faldt død om foran butikken, den gamle nabo som delte lystigt ud af livserfaring og æbler osv.
Vi kan have vores meninger om hvem der bør hyldes i medierne, men vi kan desværre nok aldrig vinde.
Nu fik jeg jo svaret på mail, men jeg gør det lige igen: jo, jeg tror, vi kan vinde denne krig. Hvis vi alle sammen (og det skal jo begynde et sted, så hvorfor ikke her?) bliver lidt flinkere, spreder lidt mere kærlighed og glæde og øver os på at sætte pris på det, der virkeligt er noget værd (mennesker vil holder af, en smuk solopgang, træerne der springer ud etc.) og bliver lidt mindre fokuserede på penge og magt, så tror jeg faktisk, vi er på rigtig godt vej. Nogle (en nær ven af os begge) vil nok påstå, at jeg er lidt naiv, men jeg ved, at verden bliver et bedre sted, hver gang man giver eller modtager en kompliment, og derfor siger jeg nu: Rie, du er fucking sej, for du går efter dine drømme. Bliv ved med det, for dér ligger lykken!
SletSelvfølgelig er jeg det. Det er et gennemført fantastisk koncept :-)
SvarSletJeg har en kusine som jeg ikke har set siden kasper og jeg blev gift. Vi har aldrig været særlig tætte, men hun har altid været et stort forbillede. Da jeg oplevede min første teenage-forelskelse var det hende jeg gik til, og hendes ord sidder i mit hjerte den dag idag (om det er et citat hun har andetsteds fra ved jeg ikke). Hun skrev til mig at det er naivt at tro livet kan leves uden at være naiv. Det har kostet mig mange følelsesmæssige tæv, men den dag idag vælger jeg stadig at tro på det bedste og ærlige i alle folk. Måske har du ret. Måske skal vi bare fortsætte vores naive og store drømme i håbet om at verden en dag bliver et trygt og lykkeligt sted. Det er da i hvert fald en rar tanke :-)
Ha ha hvor lyder jeg selvglad! Jeg svarede på det jeg læste på mailen med fucking flink. Men tak. Ville dog bare ønske jeg havde dit mod og din indsigt. Det er virkelig beundringsværdigt
SvarSlet