søndag den 31. juli 2011

Angsten lurer - time will tell

Da jeg startede planlægningen af denne rejse, som viste sig at føre mod Oslo, regnede jeg jo med, at jeg egentlig skulle til Grønland. Grønland har den store fordel, at der undervises i dansk i skolerne, at der stilles tolke til rådighed, hvis kommunikationen mellem "systemet" (og mig, som systemets repræsentant) ikke fungerer, og at alle (danskere) er langt væk hjemmefra og derfor har brug for det fællesskab der er.
I Oslo er jeg ikke nær så langt væk hjemmefra, og alle de andre er hjemme. Så hvad nu hvis de ikke kan lide mig? -Jeg synes selv, jeg er rimeligt flink og omgængelig, men hvad nu hvis...? Hvad nu hvis jeg ikke får nogen venner? -Jeg plejer at kunne skabe mig et netværk, og Danmark er trods alt ikke så langt væk, men hvad nu hvis...? Og hvad nu, hvis jeg ikke forstår, hvad de siger? -Jeg har været i Tromsø (Nordnorge) i tre måneder for få år siden, og det gik fint, men hvad nu hvis...?
Og så har jeg slet ikke nævnt problemerne med at finde er permanent sted at bo; hvordan jeg skal få mine møbler med derop; hvad sker der, hvis jeg får brug for at kunne rejse hjem (sygdom, dødsfald i familien etc.); hvordan fungerer det der med skat, når man bor og arbejder i et fremmed land; hvad dækker sygesikringen; virker mine egne forsikringer i Norge? Alle disse spørgsmål og flere til skal jeg have svar på. Og jeg er heldigvis rimeligt cool, så jeg kan godt leve med en masse måske'er, men der er trods alt nogle formelle ting, jeg skal have styr på, inden jeg rejser eller umiddelbart efter ankomsten, og hvordan kan jeg skelne? Måske er det på tide at opsøge professionel hjælp :-)
Under alle omstændigheder vil jeg - på trods af, at angsten lurer lige om hjørnet - ikke opgive drømmen. Jeg tror på, at man kun er så modig som de farlige situationer, man tør konfrontere.
Jeg vil ikke være en kylling, så jeg forsøger at se min frygt i øjnene (hvilket er temmelig svært, når jeg ikke rigtig ved, hvad jeg er/skal være bange for). Og det væsentligste af alle spørgsmål: bliver jeg lykkelig (i Norge), det kan jeg jo ikke få svar på på forhånd alligevel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar