Hvad er det, der skaber et hjem?
For nogen år siden flyttede jeg sammen med Mette (og nej, vi var IKKE kærester!). Jeg havde egentlig ikke tænkt over det, men da vi på et tidspunkt - efter nogle måneder - blev enige om, at vi skulle have en fastnettelefon og fik en sådan installeret, så blev Fredensgade lige pludselig et hjem for mig.
Senere har jeg fundet ud af, hvad jeg gør, når jeg kommer et nyt sted. Selvfølgelig går jeg rundt i gaderne og kigger på mennesker og vinduer, smager på den lokale mad, forsøger at tale sproget, det sædvanlige. Men noget af det, der giver mig en følelse af at høre til, er adgangen til det lokale bibliotek.
Masser af mennesker kan bo i lang tid - mange år - på det samme sted, og aldrig komme på biblioteket. Men det er noget af det første, jeg gør, når jeg er færdig med at flytte ind: jeg får lavet et lånerkort.
Jeg er ikke en læsehest på den måde, at jeg kan sidde i timevis på læsesalen og pløje den ene roman igennem efter den anden. Men jeg nyder at bruge biblioteket, og jeg kommer der gerne på ugentlig basis. Her har jeg adgang til verdenslitteraturen, film, musik, tidsskrifter: viden i så store mængder, at det må tage pusten fra de fleste. Jeg kommer aldrig til at arbejde mig igennem det hele, og det er okay. Faktisk har jeg en tendens til at låne de samme titler om og om igen. BBC's Stolthed og Fordom er en klassiker på mit lånerkort.
Men nu er jeg jo flyttet til et fremmed land, og jeg synes, jeg i den forbindelse har en vis forpligtelse til at gøre mig bekendt med Norges litteratur (og filmskat?). Ibsen, Hamsun og Asbjørnsen&Moe venter på mig. Og når jeg er færdig med det, er det Mellemøsten, det gælder. Tusind og én Nat. Måske Koranen, Hvem ved?
Det ligger alt sammen og venter på mig på Det Deichmanske Bibliotek i Oslo :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar