Ved nytåret

Det er 1. januar.
2012.
Nytår.
Et nyt år.

I går, da det var nytårsaften, og gode venner var samlet, skulle vi selvfølgelig se kongen. Han talte om de sædvanlige emner, og det var i sig selv jo både interessant og hyggeligt.
Men det virkeligt interessante (for mig) skete, da kongen have afsluttet sin tale, og NRK spillede nationalsangen (Ja, vi elsker dette landet), mens der blev vist billeder fra forskellige steder i Norge; "fjeld og li og fjord". Og der sad jeg i sofaen og tænkte: "for søren, hvor er mit land smukt". Mit land... Den lader vi lige stå et øjeblik.
"Mit land".

Ved nytår bliver jeg altid lidt vemodig, for det er vemodigt at skulle sige farvel, også selvom jeg godt ved, at der ikke er mere at komme efter. Og 2011 er jo slut, så der er ikke rigtig noget at gøre. Men det er også en velkommen til det nye, det uprøvede. Det, der venter forude. Som kan blive godt eller skidt, men helt sikkert mindeværdigt.
Mit 2012 skal (blandt andet) bruges på at finde mit selv i mit nye hjemland.
Mit land.