Nu bliver jeg nødt til at ændre fokus for min blog; tiden vil vise, om det nye fokus hænger ved, eller jeg må ændre det tilbage til at være en offentlig dagbog.
Sagen er den, at jeg bliver voldsomt ophidset over de tre præster i Kristkirken, som ikke vil vie fraskilte. Hvad fanden sker der?? Det er lovligt at blive skildt i Danmark, og det er lovligt at indgå et nyt ægteskab med kirkens velsignelse! Så kan præsten da ikke stå ved alteret og sige: "det vil jeg altså ikke være med til." Grosbøl i Taarbæk Kirke blev fritaget for tjeneste og siden opsagt, fordi han ikke troede på Gud. Hvis det er en mulighed at fyre ham, er det så ikke også en mulighed at bede de præster, som selv mener at vide, hvordan loven kan fortolkes, om at danne en frimenighed?
Jeg ønsker en (folke-)kirke, som har plads til alle på lige vilkår: de homoseksuelle (hvornår bliver der der ligeret for dem, så de også kan få en kirkelig vielse?), de der ikke kommer i kirken andet end til jul, og de fraskilte som har indset, at 'til døden skiller jer ad' ikke altid er lykken.
Hvorfor er det så vanskeligt for mennesker at sige til sig selv: Okay, de vælger en anden måde at leve på, end jeg ville gøre, OG FRED VÆRE MED DET!? Man bliver ikke et dårligt menneske, fordi man erkender sin begrænsning(-er). Man bliver ikke et dårligt menneske, fordi man vælger at leve et andet liv, end det der virkede for fem eller femten år siden. Man bliver til gengæld et bedre menneske, hvis man tager bjælken ud af sit eget øje, før man forsøger at fjerne splinten fra sin brors.
Det menneske (præst eller lægmand), der mener sig ren, kan jo kaste den første sten på de fraskilte. De fraskildte har i det mindste erkendt - for Gud og mennesker - at de elskede, men kærligheden holdt ikke evigt. Ja, jer er en synder, men jeg har talt med Gud om det i enrum, og så skal andre mennesker f*** ikke fortælle mig, at de ikke vil hjælpe mig til kærligheden på ny!!
Åh, jeg blir så gal!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar