Der er begyndt en ny tidsregning i dag. Danmark har oplevet at få en kvindelig statsminister. Nå ja, hun er jo ikke rigtig statsminister endnu, indtil videre er hun bare Kongelig Undersøger, men der kan vist ikke herske tvivl om, at det bare er et spørgsmål om tid, før titlen skiftes ud.
Jeg er meget godt tilfreds på mit køns vegne med, at en kvinde nu har nået den - i hvert fald officielt - mest magtfulde position i landet; jeg tror ikke, man skal undervurdere Mærsk eller en stribe departementschefer i de vigtigste ministerier, men alligevel. Det er en stor dag for ligestillingen. Ligesom det var det, den dag Barack Obama tiltrådte i USA. Det er en dør, der nu er vidt åben for kvinder, for mennesker med hud, der ikke er hudfarvet, og forhåbentlig vil det vise sig, at det også er en stor dag for hinduer, hoh-indianere, handicappede og homoseksuelle. Ligestilling. I betydningen lige rettigheder og muligheder.
Der har været talt en del om den meget høje valgdeltagelse, som har præget det nu overståede valg - med en deltagelsesprocent der nærmer sig 90 er det med rette, noget danskerne kan være stolte af. Det er en vigtig rettighed at kunne deltage i demokratiet. Derfor er jeg også stolt over at være borger i et land, hvor man ikke skal melde sig, for at blive stemmeberettiget, hvor man ikke mister sin stemme, selvom man forbryder sig mod samfundet, og hvor alle stemmer er lige vigtige. Men når det er sagt, synes jeg faktisk også, at man kan tale om stemmepligt. Jeg mener naturligvis ikke, at man skal tvinge borgerne til at stemme, men jeg mener, at hvis man ikke bruger sin ret til at stemme, så mister demokratiet sin berettigelse. Borgernes deltagelse er demokratiets livsnerve. Selv kunne jeg aldrig drømme om ikke at stemme. Jeg synes, det er skide hyggeligt at stemme, alle mennesker er i vældig godt humør, og jeg får altid sådan nogen sommerfugle i maven, lige så snart jeg har puttet min stemmeseddel ned i boksen; fik jeg nu sat krydset der, hvor jeg havde bestemt? Ja, siger jeg til mig selv, det var rigtig nok.
Når vi bruger vores stemme, er vi med til at forme samfundet. Og det er da det fedeste: at vi har muligheden for at påvirke hvilken retning, vi ønsker, samfundet skal udvikle sig i. Derfor er jeg vil jeg afslutte denne dags blogindlæg med at citere den Kongelige Undersøger: jeg ønsker mig et Danmark, hvor der er plads til frihed og fællesskab, og hvor solidaritet stadig er på mode. Ja tak :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar