torsdag den 22. september 2011

Where ever I lay my hat...

Jeg forstår ikke det der med territorie. Hvad er det ved et bestemt sted, der får folk til at mene, at det er helligt - bogstavelig talt!? Det aktuelle issue er selvfølgelig koflikten i Israel/Palæstina. Men der af masser af (små såvel som store) eksempler: Christiania er som bekendt ikke en del af EU.
Hvad er det, der sker, når folk begynder at slå hinanden ihjel - eller "bare" terrorisere, afbrænde, voldtage, ekskludere etc. - andre mennesker, bare fordi de ser anderledes ud/tænker noget andet om verdens og samfundets opbygning/tror på Gud på en anden måde?

Hvorfor er det så vanskeligt for jøder at gå ind i Al-Aqsa-moskéen? Det er da for fanden den samme Gud, de henvender sig til.

Er det fordi, vi jo godt ved, at ritualerne adskiller sig, og at vi derfor kommer til at føle os en lille smule akavede, når vi ikke er helt sikre på, hvad der bliver sagt (på hebræisk/arabisk/latin/urdu - you name it. Og så risikerer man også at de andre rejser sig eller sætter sig eller lægger sig på knæ eller kysser hinanden, uden man selv kan følge med. I de kristne kirker får man mad af Gud. I hinduernes puja giver man mad og andre offergaver til guden. Og jøder og muslimer må ikke spise svinekød men gerne oksekød, som hinduerne ikke må spise.

Måske er det ikke så underligt, at vi ikke tør gå ind i andre bedehuse end dem, vi kender i forvejen, og hvor vi ved, hvad vi kan forvente at se. Men derfra og så til at slå folk ihjel, fordi de benytter et andet bedehus!?
Det er jord og sten, vi taler om. Er Gud ikke større end jord og sten? Min Gud er. Og derfor kunne jeg ikke forestille mig at komme til at hade et andet menneske så meget, at jeg ville ønske det dødt. Jeg vil vove den påstand, at der er plads nok i verden til os begge.
Jeg vil ikke afvise, at hvis nogen truede mig, så ville jeg nok kunne overtales til at sige, at Guds Søn ikke er min Frelser, men tanker er jo som bekendt toldfrie.
Min tro (og kærligheden og mine venskaber) følger mig, uanset hvor i verden jeg er. Måske er det derfor, jeg ikke er bange for at rejse ud. Og måske er det også derfor, jeg ikke forstår det der med territorie...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar