Man lærer, så længe man lever

Jeg udvikler mig lidt som min nu 20 måneder gamle niece - vi lærer begge to nye ord.
Jeg er ikke sikker på, at pigen selv kan gøre rede for de nye ord i forrådet, men jeg lærer: krokbolle (søpindsvin), vranglås (baglås), svær (stor/tung). Norsk har sådan nogle sjove ord. Og jeg er lidt glad for, at jeg ikke selv opsøgte krokbollen (jeg overvejede faktisk, om der måske kunne være en lille frokost-dessert i boksen), som lå i en plastboks i køleskabet. Lise pakkede den ud og viste mig den i morges; den var levende. Til de, som ikke har set et levende søpindsvin, så er det for det første fuldt af pigge. Denne her havde størrelse som en stor klemmentin, så piggene var vel ca. fem lange, og der har nok været 200 af dem og sylespidse. Munden (som muligvis også fungerer som udgang - hvad ved jeg om krokbollers anatomi?) er cirkelrund og sidder på undersiden. I kanten er en række pigge, 5-6 mm lange, og de bevægede sig!! Ligesom sådan et monster man ser i skrækfilm. Klamt, og så lige midt i havregrynene.
Og jeg er glad for, at jeg ikke åbnede for boksen selv; jeg havde forestillet mig noget med en sødet dej og masser af kanel, så jeg var nok blevet lidt forskrækket, hvis jeg havde åbnet op og fundet et levende søpindsvin i stedet.

Så lærte jeg også det. Og det gamle mundheld har i høj grad sin berettigelse endnu. Jeg lærer stadig noget. Men jeg synes faktisk også, man med rette kan vende det om: man lever, så længe man lærer. Det behøver jo ikke være verdensrevolutionerende (har I hørt, at CERN vist nok har fundet en partikel, der bevæger sig hurtigere end lyset!? Hvis det er sandt, er der en masse lovmæssigheder, som har været 'sandheden' i mange år, der står for fald...), men også bare nye, sjove ord og udtryk.
Hvis jeg nogensinde kommer til at åbne en kage-café, så skal der være en kanel-krokbolle som en del af sortimentet :-)